EU Arctic Forum i Bruxelles havde især fokus på unge og oprindelige folk i en tid hvor Arktis spiller en vigtig geo- og sikkerhedspolitisk rolle. Uddannelse blev igen og igen nævnt som svaret på mange af udfordringerne i Arktis.
18. september 2026
Initialer: KAA
Europa-Kommissionen afholdt EU Arctic Forum den 1.-2. september i Bruxelles. Der var stærk repræsentation af unge og fra oprindelige folk i Arktis både i paneler og deltagelse.
Mange oplægsholdere pegede på vigtigheden af at investere i uddannelse for at understøtte en økonomisk, social og klimabæredygtig udvikling i regionen.
40-året for EU-Grønland-partnerskabet blev fejret med en hel session på Arctic Forum.
DLI's udsendte havde mulighed for at spørge til hvordan EU-Kommissionen og Grønland sikrer at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet bliver inddraget i processerne omkring partnerskabsaftalerne, herunder særligt den grønlandske lærerforenings IMAK's involvering i de initiativer der vedrører skoleområdet.
Chefen for Grønlands Mission til EU, Tove Søvndahl Gant, svarede, at involveringen er vigtig, at Naalakkersuisut, Grønlands selvstyre, er i tæt kontakt med civilsamfundet og at IMAK bliver inddraget i uddannelsesinitiativerne i EU-partnerskabsaftalen.