Aktuelle EU-rapporter om digital uddannelse og AI
To rapporter; Eurydices ”Digital education at school in Europe 2026: bridging gaps in access, teaching and learning” og Europa-Kommissionens ”Friend or foe? Evidence from the use of generative artificial intelligence in learning and teaching” belyser digitalisering og generativ kunstig intelligens i uddannelse. Den første kortlægger uddannelsessystemernes rammer og indsatser, mens den anden vurderer forskningen i teknologiens betydning for undervisning og læring.
08. oktober 2026
Initialer: SMJO
Rapporternes fokus og grundlag
Eurydice-rapporten kortlægger digital uddannelse i 38 europæiske uddannelsessystemer inkl. Danmark med hovedvægt på grundskolens ældste klassetrin. På AI-området undersøger rapporten, hvordan systemerne fastlægger rammer for teknologiens anvendelse i skolen, indarbejder AI-relaterede kompetencer i læreplanerne og understøtter lærernes kompetenceudvikling. Den belyser således de politiske og institutionelle betingelser for AI-anvendelse. Analysen bygger på oplysninger fra Eurydice-netværket om nationale regler, læreplaner, retningslinjer og andre officielle dokumenter for skoleåret 2024/2025.
Rapportens fem kapitler behandler overordnet styring og digital infrastruktur, digital lighed og inklusion, skolernes digitale planlægning og kvalitetssikring, læreplaner og vurdering af digitale kompetencer samt lærernes kompetenceudvikling og undervisningspraksis. AI indgår på tværs af kapitlerne.
Hvor Eurydice-rapporten belyser de strukturelle og institutionelle rammer for AI i skolen, sammenfatter Friend or foe? forskningen i generativ AI’s betydning for undervisning og læring. Rapporten undersøger blandt andet virkninger på elevernes læringsudbytte, kritiske tænkning og selvregulering samt på lærernes arbejde og uddannelsesmæssig ulighed.
Rapportens fire dele behandler konsekvenser for uddannelsessystemerne, eleverne, lærerne og forældrene. På tværs af analyserne skelnes mellem generelle AI-værktøjer og værktøjer tilpasset pædagogiske formål.
AI-vejledning og kompetencerammer for læreruddannelsen
Eurydices kapitel 5 viser, at mere end halvdelen af de 38 uddannelsessystemer vejleder lærere om effektiv AI-anvendelse. Færre beskriver sikker og etisk brug af AI som en kompetence, lærerne skal udvikle gennem deres uddannelse: Området indgår i syv systemers digitale kompetencerammer for læreruddannelsen og i 16 systemers rammer for efteruddannelse. Kortlægningen viser, hvad der er udtrykkeligt beskrevet i rammerne, ikke om den enkelte læreruddannelse eller det enkelte efteruddannelsestilbud underviser i AI.
I forlængelse heraf belyser Friend or foe? i afsnit 3.1 deres deltagelse og oplevede behov med data fra TALIS 2024. I rapportens EU-22-opgørelse angav omkring 30 procent af lærerne, at de inden for de foregående 12 måneder havde deltaget i kompetenceudvikling om AI til undervisning og læring. Omkring 18 procent havde ikke deltaget, selvom de angav et stort behov.
Pædagogisk tilpassede AI-værktøjer viser mere lovende resultater
I del 2 skelner Friend or foe? mellem generelle AI-værktøjer og værktøjer tilpasset undervisning, eksempelvis gennem instruktioner, der får AI til at vejlede eleven frem for at levere færdige svar. Den gennemgåede forskning peger på bedre læringsresultater med pædagogisk tilpassede løsninger, men grundlaget for at vurdere langsigtede virkninger er fortsat begrænset.
Eurydice beskriver i afsnit 1.2.3 konkrete initiativer til udvikling og afprøvning af AI i skolen. Nederlandenes National Education Lab AI udvikler og evaluerer værktøjer i samarbejde med skoler, mens Østrig afprøver forskellige AI-anvendelser på 100 skoler under videnskabelig observation.
Friend or foe? fremhæver desuden i afsnit 2.5, at pædagogisk tilpassede løsninger kan være dyrere og dermed skabe nye adgangsforskelle mellem skoler og elever.
