Rådet for Den Europæiske Union har den 29. juni 2026 godkendt en ny resolution, der fastlægger retningen for det europæiske samarbejde om uddannelse frem mod 2030. Resolutionen opdaterer den strategiske ramme for 2021 og skal videreføre arbejdet, med at styrke samarbejdet mellem EU-landene.
11. august 2026
Initialer: SMJO
Fra fem til seks strategiske prioriteter
Hvor perioden 2021-2025 havde fem overordnede prioriteter, er rammen for 2026-2030 skærpet til seks mere specifikke indsatsområder:

Et af de tydeligste skift er den selvstændige prioritering af grundlæggende færdigheder i læsning, matematik og naturfag. I resolutionen henviser Rådet blandt andet til PISA, som tidligere har dokumenteret en bekymrende tilbagegang i elevernes resultater og en stigende andel elever, der ikke når de grundlæggende kompetenceniveauer.
Digitale færdigheder får ligeledes en tydeligere strategisk placering og forbindes med medborgerskab og demokratisk deltagelse. Rådet fremhæver behovet for oplyste og engagerede borgere med forståelse for demokratiske institutioner, principper og processer. Digital kompetence forstås dermed ikke alene som teknologisk kunnen, men også som en forudsætning for kritisk informationsforståelse, demokratisk deltagelse og modstandskraft over for desinformation.
Erhvervsuddannelse får samtidig en mere fremtrædende position. Rådet fremhæver både behovet for større samfundsmæssig anerkendelse, tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere samt flere muligheder for lærepladser og arbejdsbaseret læring. Prioriteringen skal ses i sammenhæng med stigende mangel på arbejdskraft og et ønske fra Rådet om mere fleksible overgange mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelse.
Læs mere om Rådets beslutning:
Den fulde resolution kan læses her, mens Rådets pressemeddelelse giver et kort overblik over de nye prioriteter.