OECD har offentliggjort resultaterne fra Teacher Knowledge Survey (TKS) d. 22. april 2026. Undersøgelsen fokuserer på General Pedagogical Knowledge (GPK), som OECD definerer som ”lærernes specialiserede viden om at skabe effektive undervisnings- og læringsmiljøer for alle elever, uafhængigt af fagligt indhold”.
18. maj 2026
Initialer: SMJO
Om undersøgelsen
TKS indgår for første gang som valgfrit modul i TALIS 2024 og omfatter lærere på ISCED 2-niveau. Datagrundlaget består af besvarelser fra omtrent 20.000 lærere fordelt på otte lande: Chile, Kroatien, Marokko, Polen, Portugal, Saudi-Arabien, Sydafrika og USA.
Rapporten er organiseret i tre overordnede kapitler, som tilsammen undersøger den generelle pædagogiske videns rolle i lærerprofessionen.
Rapportens hovedfund
Første kapitel, “The importance of general pedagogical knowledge”, viser at generel pædagogisk viden kan have betydning for både elevers og læreres resultater. Kapitlet peger på at lande med højere gennemsnitlige GPK-resultater udviser en tydelig tendens til også at have højere elevpræstationer i PISA, særligt inden for matematik og læsning. Derudover fremhæves det, at lærere med højere GPK rapporterer lavere niveauer af arbejdsrelateret stress. Kapitlet positionerer dermed generel pædagogisk viden som en professionel ressource, der ikke alene relaterer sig til undervisningens faglige udbytte, men også til læreres oplevelse af arbejdsmæssig belastning.
Andet kapitel, “Highly knowledgeable teachers: Their characteristics and self-perceptions”, undersøger hvilke lærergrupper der i særlig grad udviser høj generel pædagogisk viden. Kapitlet fremhæver blandt andet, at GPK har tendens til at stige i takt med lærernes uddannelsesniveau, og at kvindelige lærere i flere af de deltagende lande opnår højere GPK-resultater end mandlige lærere. Samtidig nuancerer kapitlet, at selv lærere med høj GPK ikke nødvendigvis føler sig fuldt forberedte på alle aspekter af lærerarbejdet. Dette gælder særligt i relation til klasseledelse og støtte til forskellige elevgrupper, hvor selv lærere med høj GPK kan opleve utilstrækkelig forberedelse.
Tredje kapitel, “Education systems can help teachers develop general pedagogical knowledge”, retter fokus mod, hvordan uddannelsessystemer og skoler kan understøtte læreres pædagogiske vidensudvikling. Kapitlet finder frem til, at lærere har tendens til at opnå højere GPK, når de indgår i et fagligt samarbejde, hvor de kan udveksle undervisningsmaterialer med kollegaer og regelmæssigt drøfter konkrete elevers læring og udvikling. Samtidig understreges det, at lærersamarbejdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at styrke GPK. Kapitlet fremhæver dermed, at udviklingen af generel pædagogisk viden i høj grad afhænger af, om samarbejdsformer er forankret i konkrete undervisningsmæssige og elevrettede problemstillinger.