Det Europæiske Semester 2026: Landespecifikke henstillinger

12. august 2026
Initialer: DSO

EU’s fælles linje 
I Rådets forklarende note, der fungerer som et ledsagedokumenter til de landespecifikke henstillinger, opfordres medlemsstaterne til at fortsætte reformer og investeringer, herunder gennem midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og EU's samhørighedspolitik. Samtidig godkendte Rådet konklusionerne om de dybdegående undersøgelser for 2026 under proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Undersøgelserne har til formål at identificere og imødegå økonomiske ubalancer, der kan true den økonomiske stabilitet i de enkelte medlemsstater, euroområdet og EU som helhed.

Selvom anbefalingerne varierer fra land til land, hænger de i god tråd med det netop påbegyndte irske EU-formandskab, der i sit arbejdsprogram fremhævede prioriteterne konkurrenceevne, produktivitet, værdier og sikkerhed. På et pressemøde for mødet d. 10. juli, understregede Simon Harris, Irlands vicepremier- og finansminister, at Irland især vil fokusere på EU-initiativet En Opsparings- og Investeringsunion.

Formand for Europa-Parlamentets Beskæftigelses- og Socialudvalg, Li Andersson, fremhævede samtidig behovet for investeringer i menneskelige ressourcer, og derigennem sikre en livslang adgang til uddannelse og udvikling af kompetencer. Udtalelsen kom i forbindelsen med Det Europæiske Semesters forårspakke, hvor udvalget diskuterede vigtigheden af muligheden for en løbende opkvalificering og omskoling af den europæiske arbejdsstyrke. Li Andersson påpegede centrale indsatsområder som værende STEM-uddannelser, erhvervsuddannelser og voksenlæring, dette især for at imødekomme den førnævnte mangel på arbejdskraft. Denne udtalelse peger netop på det behov som er omtalt i den danske landespecifikke henstilling, hvor styrkelsen af grundlæggende færdigheder og et fokus på manglen og opkvalificeringen af lærere fylder.

Landespecifikke henstillinger for Danmark
Rådets anbefalinger påpeger hvordan Danmark kan styrke sin økonomiske vækst og konkurrenceevne. På baggrund af Kommissionens landerapport, offentliggjort d. 3. juni 2026, samt efterlevelsen af de landespecifikke henstillinger fra 2025, udpeger Rådets analyse de mest presserende udfordringer som Danmark står over for. Rådet vurderer at Danmark har et robust arbejdsmarked med en stærk økonomi, dog med en stigning i mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor anbefaler Rådet at fokusere på at udvikle de kompetencer der kan sikre et bedre forhold mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov. Dette bliver uddybet i punkt (27):

Der er gjort visse tiltag med vedtagelsen af reformer til at sikre et relevant optag af nye studerende på de erhvervsfaglige uddannelser, men det høje og stigende antal unge, som forlader skolen tidligt, er med til at øge antallet af personer, som typisk mangler grundlæggende færdigheder.

Her bliver det videre problematiseret hvordan det stigende antal unge der forlader skolen tidligt, øger antallet af unge med mangel på grundlæggende færdigheder. Uligheder på uddannelsesområdet, navnlig inden for læsning og matematik ved afgangsprøverne i grundskolen er desuden et regionalt problem, som Rådet mener Danmark bør tage hånd om ved at tiltrække flere kvalificerede lærere til folkeskolen.

På s. 16 i Danmarks Landespecifikke Henstillinger retter Rådet generelle henstillinger mod Danmark, som bør foranstaltes i 2026 og 2027. Her skriver de b.la. i punkt 5. (s. 17) at Danmark bør:

Afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft for at imødekomme behovene på arbejdsmarkedet; styrke indsatsen for at forbedre grundlæggende færdigheder, udligne ulighederne på uddannelsesområdet, afhjælpe manglen på kvalificerede lærere og mindske skolefrafald.