OECD PISA 2025, bind I

DUS DLI

11. september 2026
Initialer: SMJO & DSO

Indholdet i PISA, bind I
PISA 2025 har testet 15-årige på tværs af 91 lande og økonomier i læsning, naturfag, matematik og computational problemløsning[i]. Rapporten indeholder ikke kun elevers testresultater, men også hvad det vil sige at være en læringsparat og kompetent elev, set i lyset af digitalisering, AI og social lighed. Rapporten udformes i fem kapitler:

Kapitel 1: Multidimensional Student Learning
- Kapitlet introducerer nøgledimensioner for elevernes læring og introducerer tre grundlæggende elementer i et velfungerende uddannelsessystem: kompetence lærende, vigtigheden af sikre og retfærdige læringsmiljøer, og betydningen af støttende familier og skoler
Kapitel 2: Student performance
- Kapitlet indeholder resultater fra undersøgelsen inden for de fire domæner. Herunder elevernes og landenes præstationer inden for de fire domæner og deres udvikling.
Kapitel 3: Student attitudes towards learning
- Kapitlet undersøger elevernes opfattelser og holdninger til læring, herunder nysgerrighed og udholdenhed som indikatorer for elevernes motivation for at lære
Kapitel 4: Student school life and beyond
- I kapitlet analyseres aspekter, både i og udenfor skolen, der kan påvirke elevernes præstationer og holdninger til læring. Herunder ressourcer i skolen, relationer og skolemiljø.
Kapitel 5: Students and the environment
- Kapitlet undersøger elevernes forhold til klima- og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan skolen understøtter deres environmental agency (handleevne).

OECD’s budskaber i PISA-undersøgelsen
OECD fremhæver tre budskaber, der kan bidrage til fremadrettet at styrke elevernes faglige udbytte i skolen.
1) Der bør opstilles høje og konsistente faglige forventninger til alle elever, inden for læsning, matematik og naturfag.
2) Uddannelsessystemerne bør i højere grad prioritere faglig fordybelse, frem for en omfattende bredde i pensum og læreplaner – understøttet af læreplanerne, undervisningen og i evalueringer og test af elevernes læring.
3) Undervisningsmiljøet bør i videst muligt omfang skærmes mod digitale distraktioner, så elevernes koncentration understøttes.
Desuden fremhæver OECD, at lærere spiller en central rolle i at skabe velpræsterende uddannelsessystemer. De skal være udstyret med stærke undervisningsfærdigheder, ikke kun viden i fagene, men også praktiske færdigheder i at forklare tydeligt, i klasserumsledelse og i at understøtte elevernes engagement og motivation. Ressourcerne skal passe til behovene, særligt for udsatte elever og skoler. Endelig fremhæves det, at i takt med at kunstig intelligens bliver en del af klasserummet, skal det anvendes målrettet til tilbagemeldinger til eleverne og personaliseret læring. Den skal bidrage til elevernes indsatser i læringsprocessen frem for at erstatte den. Ægte forståelse kommer af selv at gøre tankeprocessen, ikke fra at have et værktøj der gør det for én.[ii]

Naturfag i centrum
Naturfag er hoveddomænet i PISA 2025. Det betyder, at undersøgelsen denne gang går særligt i dybden med elevernes naturfaglige kompetencer, deres evne til at anvende naturvidenskabelig viden i forskellige sammenhænge og en styrket vægt på elevernes kritiske anvendelse af naturvidenskabelig viden. Vurderingen retter sig dermed ikke alene mod, hvad eleverne ved, men også mod deres evne til at undersøge og vurdere videnskabelige problemstillinger, forholde sig til evidens og bedømme informationers troværdighed.
Det indebærer blandt andet, at eleverne skal kunne identificere forhold, der har betydning for, hvor pålidelig en videnskabelig påstand er, vurdere kvaliteten af den dokumentation, der ligger til grund for den, og anvende naturvidenskabelig viden som grundlag for begrundede vurderinger og beslutninger. PISA 2025 afspejler således en forståelse af naturfaglig kompetence, hvor det ikke er tilstrækkeligt at kunne gengive faglig viden. Eleverne skal også kunne anvende, undersøge og kritisk vurdere den viden og information, de møder.

Nye områder i PISA 2025
PISA 2025 udvider samtidig undersøgelsen med nye kompetenceområder. Læring i den digitale verden indgår for første gang som et vurderingsområde. Her undersøges elevernes forudsætninger for at lære ved hjælp af digitale teknologier, herunder deres evne til selvreguleret læring samt til at arbejde med computational og videnskabelige undersøgelsespraksisser.
Fokus er dermed ikke alene på, om eleverne kan anvende digitale værktøjer, men på deres evne til at navigere i læringssituationer, hvor teknologi indgår som en integreret del af arbejdet med at undersøge, afprøve og udvikle viden.
PISA 2025 omfatter desuden en vurdering af engelsk som fremmedsprog. I 22 lande er 15-årige elevers færdigheder i engelsk blevet undersøgt inden for læsning, lytteforståelse og mundtlighed. Dermed udvides PISA til også at belyse elevernes evne til at forstå og kommunikere effektivt på et fremmedsprog.
Resultaterne fra vurderingen af engelsk som fremmedsprog offentliggøres særskilt i 2027. Det samme gælder de samlede resultater om Learning in a Digital World.

Det danske PISA-konsortium udgiver på et senere tidspunkt fem rapporter: Delrapport naturfag, Delrapport matematik, Delrapport fremmedsprog, Delrapport læring i en digital verden, PISA etnisk.

Links til OECD’s ressourcer om PISA 2025 (uddrag)

Links til Danmarks PISA-konsortiums ressourcer om PISA 2025 (uddrag)

Links til Education Internationals og ETUCE’s nyheder om PISA 2025:

[i] computational thinking – an approach to problem solving that draws upon practices that are fundamental to computer science and that promotes a deep understanding of the entire problem-solving process (Wing, 2006), side 9 i OECD’s PISA 2025 Learning in the digitial world framework (second draft) (OECD, 2023)
[ii] Side 4, PISA 2025 Volume I (OECD, 2026)