14. september 2026
Initialer: DSO

ETUCE – European Trade Union Committee for Education
ETUCE’s argumenterer for, at de nedslående resultater i PISA 2025 for Europa, kalder på en gennemtænkt politisk indsats fra de europæiske lande, og for at EU-Kommissionen gør  EU’s Teachers Agenda og lærerprofessionen til omdrejningspunkterne i EU-uddannelsespakken (der bliver offentliggjort i november). ETUCE peger også på, at de negative tendenser i PISA 2025 ser værst ud for EU27-landene, med kun ganske få undtagelser. Til gengæld er tendenserne mere positive for nogle af ETUCE’s medlemsorganisationer uden for EU, hvor ETUCE fremhæver EU-kandidatlandet Georgien.

EFEE – The European Federation of Education Employers
The European Federation of Education Employers (EFEE), understreger nødvendigheden af en sammenhængende indsats for at styrke elevernes grundlæggende færdigheder. En indsats, som EFEE mener ikke kan adskilles fra udfordringer med lærermangel, lærerprofessionens attraktionskraft, en meningsfuld læreruddannelse og efter- og videreuddannelse samt tilstrækkelige ressourcer til og indsatser over for ulighed mellem elever og skoler.

Education International
I Education Internationals reaktion på PISA-resultaterne kobles resultaterne til tre overordnede problemstillinger; 1) lærermangel, 2) faldende koncentration forbundet med højt skærmforbrug og
3) uhensigtsmæssig brug af AI. Generalsekretær for Education International, David Edwards, appellerer til vigtigheden af social og relationel kontakt, til lærer-elev forholdet. Ifølge David, er vi nødt til at genoverveje hvordan vi kan styrke uddannelsernes sociale kerne, han udtaler – ”Now more than ever, students need teachers”.