EU-Parlamentet: Kunstig intelligens i klasseværelser
D. 18. marts 2026 samlede Europa-Parlamentets kultur- og uddannelsesudvalg eksperter til en workshop om kunstig intelligens i klasseværelserne, med fokus på teknologiens etiske, pædagogiske og kognitive spørgsmål.
14. april 2026
Initialer: SMJO
Workshop om kunstig intelligens
Ifølge Europa-Parlamentets egen beskrivelse undersøgte workshoppen ”Hvordan AI allerede er ved at forandre undervisnings- og læringsprocesser, og hvilke muligheder såvel som udfordringer denne udvikling medfører for uddannelsessystemer, lærere og elever”. Gennem oplæg om henholdsvis etiske, kognitive og pædagogiske dimensioner blev det tydeliggjort, at implementeringen af AI i klasseværelset kræver en ansvarlig og menneskecentreret tilgang. Wayne Holmes, professor i kritiske studier af kunstig intelligens og uddannelse ved UCL Knowledge Lab belyste de etiske problemstillinger. Irene-Angelica Chounta, professor i beregnelsesmetoder i modellering og analyse af læringsprocesser talte om de kognitive konsekvenser for læring og tænkning, mens Vicky Charisi forsker og undersøger samspillet mellem kunstig intelligens og menneskelig adfærd, fremhævede de pædagogiske perspektiver med fokus på børns udvikling, deltagelse i undervisningen.
Hovedpointer
På tværs af de tre dimensioner fremstod det som et gennemgående fund, at AI kun kan legitimeres i undervisningssammenhænge, hvis teknologien understøtter læring og beskytter elevernes udvikling.
Inden for den pædagogiske dimension blev det fremhævet, at AI bør fungere som et støtteværktøj for elevers kognitive engagement. En læringscentreret anvendelse af AI forudsætter ifølge Charisi, at uddannelsesmæssige mål prioriteres over de teknologiske muligheder. Der blev desuden lagt vægt på, at børn og unge ikke alene skal anvende AI-systemer, men også udvikle en forståelse af, hvordan disse systemer fungerer, samt hvilke konsekvenser deres anvendelse kan have.
I den kognitive dimension blev det fremhævet, at generativ AI allerede anvendes bredt blandt unge i EU, samtidig med at AI kan skabe en voksende afstand mellem synlig præstation og reel læring. Workshoppen pegede desuden på væsentlige risici i form af overdreven afhængighed, svækkelse af grundlæggende færdigheder, samt forstyrrelse af opmærksomhed. Disse forhold italesætter Chounta som værende særligt kritiske for børn og unge, hvis kognitive funktioner fortsat er under udvikling. Et centralt problem er, at der endnu ikke stilles regulatoriske krav om dokumenterede positive kognitive effekter, før sådanne værktøjer implementeres i obligatoriske uddannelsesmiljøer.
Den etiske dimension understregede behovet for en robust etisk ramme for AI i uddannelse. Særligt blev det fremhævet af Holmes, at brugen af AI kan udfordre børns rettigheder ved at reducere elever til datapunkter og dermed muliggøre kommerciel udnyttelse. Derfor blev det anført, at det etiske ansvar i højere grad bør placeres hos udviklere frem for hos brugerne alene, samtidig med at læreres autonomi og elevers handlefrihed beskyttes.
Læs de fulde gennemgange af dimensionerne her:
