7. august 2026
Initialer: DSO

Relevante links: 
Link til rapporten her
Link til pressemeddelelse her
Link til undersøgelse her
Link til pressemøde her

Baggrunden for forslaget
Rapporten er en egeninitiativrapport, som opfordrer Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke håndhævelsen af den eksisterende EU-lovgivning, herunder særligt Digital Services Act. Europa-parlamentarikere samt ordfører, Sandro Ruotolo, understregede vigtigheden af reguleringer af de store platforme, såsom META, på et pressemøde umiddelbart efter vedtagelsen. Platformene skal have hovedansvaret for børns sikkerhed eftersom de udvikler digitale platforme, designet til at skabe afhængigheder med personlige notifikationer og ”infinite-scrolling”, der ifølge rapporten kan medføre fysiske og psykiske helbredsmæssige risici. Dette er et opgør med designet bag en platform, samt ideen om at designet er neutralt konstrueret.

Rapporten bygger på en stigende bekymring for børn og unges forbrug af sociale medier, som ifølge EU-undersøgelser hele 80 % af de 9-16-årige bruger dagligt. Disse undersøgelser kortlægger en direkte sammenhæng mellem et voldsomt øget skærmforbrug og unges trivsel. Inden vedtagelsen udtalte Sandro Ruotolo selv:

“The responsibility for the safety of children and adolescents must first and foremost lie with those who design and manage digital platforms. The example used by Commission President Ursula von der Leyen is appropriate: we do not ask children to design seat belts and we do not ask parents to install airbags. Manufacturers have a duty to ensure the safety of their products. The same principle must apply to digital platforms”

Sandro Ruotolo forklarer videre:

“As rapporteur for the European Parliament, I fully agree with this approach. Platforms must eliminate features that encourage addiction, manipulation, and exposure to harmful content or contacts. Safety shall be incorporated into services by design”.    

Konkrete forslag til reguleringer:
Rapporten lægger vægt på, at digitale tjenester skal designes efter principperne om:

  • Privacy by design (privatlivsbeskyttelse indbygget fra starten)
  • Safety by default (højeste sikkerhedsindstillinger som standard)
  • Alderstilpasset design
  • Algoritmisk gennemsigtighed, så det bliver tydeligere, hvordan indhold anbefales til brugerne.
  • Mere ansvar til sociale medieplatforme

Rapporten anbefaler en række konkrete tiltag, som skal mindske de risici, børn og unge møder online:

  • Platformenes anbefalingsalgoritmer og indholdsmoderering bør prioritere troværdigt og alderssvarende indhold fra professionelle medieaktører.
  • Platformene bør fjerne funktioner, der fremmer afhængighed, manipulation og eksponering for skadeligt indhold.
  • Der opfordres til en "youth mode", hvor målrettet reklame automatisk deaktiveres for unge brugere.

Rapporten foreslår også skærpede regler mod særligt alvorlige former for digitalt misbrug. Blandt andet ønsker udvalget:

  • Et eksplicit forbud mod AI-systemer, der kan fremstille eller manipulere realistiske seksuelle billeder eller videoer af identificerbare personer uden samtykke.
  • Et forbud mod syntetisk materiale med seksuelle overgreb mod børn (AI-genereret CSAM).
  • Større beskyttelse mod ”sharenting”, hvor forældre deler omfattende billeder og oplysninger om deres børn på sociale medier uden tilstrækkelig hensyntagen til barnets privatliv.
  • Etiske standarder for såkaldte AI companions, så disse digitale samtalepartnere ikke udnytter eller skader børn og unge.