EU-rapport: Teacher Shortage Crisis in the European Union
Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg, offentliggjorde den 22. september rapporten ’Teacher Shortage Crisis in the European Union’. Rapporten omhandler den stigende lærermangel i medlemslandene, undersøger fire medlemslande som casestudier, samt kommer med anbefalinger og løsningsforslag.
19. oktober 2026
Initialer: DSO
Nyttige links
Link til rapporten her
Link til pressemeddelelsen her
Rapporten i korte træk
Rapporten, der primært benytter sig af TALIS 2024 og 2018 databasen til komparative analyser, belyser den aktuelle lærermangel i EU, en situation der udvikler sig i den forkerte retning. Lærermangel er ikke bare manglen på undervisere, men har konsekvenser der ses bl.a. i uddannelsessystemers funktion i samfundet, den store økonomiske udgift der medfølger, dårligere resultater blandt eleverne, samt uddannelsesmæssig og social ulighed da lærermangel primært rammer skoler med udfordrede elever. Rapporten kommer med en række anbefalinger opdelt i et nationalt og et EU-niveau.
Hovedkonklusioner
- Lærermangel er et strukturelt vedvarende og tiltagende problem. Faktorer på tværs af lande er svært sammenlignelige og problemer relaterer sig til både kvaliteten og kvantiteten af lærerbestanden. Rapporten understreger at manglen på kvalificerede lærere er et alvorligt strukturelt problem.
- Den aktuelle situation er alvorlig i størstedelen af medlemslandene. Dette skyldes bl.a. en stigende aldrende arbejdsstyrke og et generelt problem med nedslidning af lærere – særligt blandt unge lærere under 30 år.
- Løn- og arbejdsvilkår spiller en rolle for professionens attraktivitet. Tilfredsheden med lønniveauer og en general følelse af at blive værdsat på sin arbejdsplads samt at have indflydelse på arbejdsforhold og forbedring af disse er alle vigtige jobtilfredshedsfaktorer.
- Fire casestudier illustrerer diversiteten i håndteringen af lærermangel nationalt. De fire lande; Estland, Nederlandene, Polen og Italien, bruges til at fremhæve kompleksiteten i problemet, eftersom lærermanglen kan se ud på mange måder. I Nederlandene er lærermanglen stor i byerne og udfordret af en voksende privat undervisningssektor. Estland introducerer en ny ’lærerkarrieremodel’, der skal sikre sammenhængen mellem lønprogression og kompetencer. I Italien er omfattende reformer sat i værk for at øge rekrutteringen af lærere for at modvirke det store problem med midlertidige kontrakter. I Polen bliver debatten om lærermangel centreret omkring lave lønninger som reformer skal modvirke.
