Europa-Kommissionens Education & Training Monitor 2025

14. november 2025
Initialer: DSO 

Kort om rapportens formål
Education and Training Monitor baserer sig på en komparativ hovedrapport, og 27 landerapporter, der mere specifikt fokuserer på medlemsstaternes fremskridt inden for de forskellige uddannelsesniveauer. Rapporten arbejder ud fra syv mål, der blev vedtaget i Rådet som en strategisk samarbejdsramme for det europæiske uddannelsesområde, nærmere bestemt i resolutionen fra 2021.

Nyttige links

• Hovedsiden kan findes her.
• Den komparative rapport kan findes her.
• Den danske landerapport kan findes her.
• De 27 landerapporter kan findes her.
• Monitor Toolbox (datasiden) kan findes her.

Der er vedtaget syv mål for det europæiske uddannelsesområde:

1. Inden 2025 skal 60 % af de nyuddannede fra de erhvervsrettede uddannelser have haft adgang til arbejdsbaseret læring under deres uddannelse.
2. Inden 2025 skal mindst 47 % af alle voksne i alderen 25-64 år have deltaget i et læringsforløb inden for de seneste 12 måneder.
3. Inden 2030 skal antallet af 15-årige, som er lavtpræsterede i læsning, matematik eller naturfag, ned under 15 % [elever i PISA der scorer under niveau 2]
4. Inden 2030 skal antallet af ottendeklasseselever med ringe digitale færdigheder ned under 15 % [IEA’s ICCS-undersøgelse]
5. Inden 2030 skal mindst 96 % af alle børn i alderen mellem 3 år og alderen for obligatorisk skolestart deltage i dagtilbud.
6. Inden 2030 må ikke mere end 9 % af alle elever forlade uddannelsessystemet tidligt [se definitionen her]
7. Inden 2030 skal mindst 45 % af de 25-34-årige have færdiggjort en videregående uddannelse

Den komparative hovedrapport
Dette års Education and Training Monitor fokuserer på STEM-uddannelserne (værende videnskabelige, teknologiske, ingeniør og matematiske uddannelser) som en direkte respons til Union of Skills og den nye STEM education strategic plan. Rapporten baserer sig på konkurrenceevne og den generelle mangel på STEM-uddannede, som blev fremhævet i Draghi rapporten. 

Den danske landerapport
Den danske landerapport gør status på nøgleindikationer, som giver en række interessante resultater for det danske uddannelsessystems udvikling. Generelt kan man konkludere at Danmark præsterer godt i forhold til EU-gennemsnittet, men udviklingen viser at elever i Danmark præsterer dårligere målt fra 2015 til 2024. Dette kan eksempelvis ses i stigningen af lavt præsterende ottendeklasseelever. Her var 17 % i 2015 lavt præsterende, et tal der i 2024 er steget til hele 32 %. En stor stigning, men stadig lavt målt med det europæiske gennemsnit på 43 %. Det samme gælder for 15-årige med lave præstationer inden for læsning, matematik og naturfag. Her forlader hver femte elev skolen med lave færdigheder. 

Landerapporten gennemgår udviklingstendenser inden for de respektive uddannelsessektorer i Danmark:

STEM-uddannelse

• Der er en fortsat betydelig mangel på STEM-kompetencer i Danmark, især ICT specialister, faglærte i bygge/anlæg samt i sundhedssektoren
• Andelen af studerende på videregående STEM-uddannelser er steget fra 19,6 % (2015) til 24,4 % (2023), men ligger stadig under EU-gennemsnittet (26,9 %) og under det foreslåede EU-mål på 32 % i 2030.
• Det samlede optag til erhvervsuddannelser inden for STEM-området er steget fra EU-gennemsnittet på 36 % til 45,9 %.
• Kvinder er fortsat underrepræsenteret på erhvervsuddannelser inden for STEM-området. Her er den forværrede udvikling gået fra 13,1 % i 2015 til 10,9 % i 2023. Billedet er dog anderledes med hensyn til kvinders optag på videregående STEM-uddannelser, hvor tallet er steget fra 33 % i 2015 til 34,8 % i 2023.  

Dagtilbud (0-6 årsområdet)

• Kvaliteten varierer betydeligt mellem kommuner når det kommer til forskelle i normeringer, uddannelsesniveau hos personalet og ledelseskvalitet. VIVE peger på seks centrale forbedringsområder (bl.a. interaktion, leg, udsatte børn, fysiske miljøer) (s. 10).
• I forbindelse med kvalitetssikring kræver nye lovkrav om minimumsnormeringer ca. 3800 ekstra fuldtidsstillinger i en situation hvor der i forvejen er en mangel på pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter – dette bliver i rapporten problematiseret i sammenhæng med regeringens valg om reducering af dokumentationskrav og evalueringsbyrden i dagtilbudsloven (Day-care act 2024). Kommissionen understreger derfor en høj grad af monitorering af hvordan kvalitet af dagtilbuddene udvikler sig.

Grundskole

• Omkring hver femte danske 15-årige præsterer under minimumsniveauet i matematik (20,4 %), læsning (19,0 %) og naturfag (19,5 %). Disse tal er lavere end EU-gennemsnittet, men markant over 2030-målet om max 15 %.
• Andelen af ’meget dygtige elever’ er faldet i matematik (-4 %) og naturfag og læsning og ligger nu omkring EU-gennemsnittet.
• Underpræstation blandt elever med migrantbaggrund er meget høj (46 %). Næsten halvdelen af elever født i udlandet underpræsterer i matematik. Dette præstationsgab mellem danske elever og danske elever med anden indvandrerbaggrund er blandt det største i EU, dette også medtaget socioøkonomiske aspekter. Dette er igen i år blevet påpeget af Kommissionen som endvidere skriver:
  ”The Danish education system is showing difficulties in addressing fully the needs of students with a migrant background” (s. 12)
• Andelen 18-24 årige der ikke er i uddannelse og hvis højeste gennemførte uddannelse er grundskolen ligger på 10,4 %, og er over EU-gennemsnittet på 9,4 %. Frafaldet er særligt højt på landet.

VUC-, erhvervs- og gymnasiale uddannelser

• Praktik og arbejdspladsbaseret læring er høj. Hele 78,8 % af danske VET-færdiguddannede har været i et praktikforløb. EU-gennemsnittet er på 65,2 % og EU-målet på 60 %.
• Derimod er rekrutteringen til erhvervsuddannelserne svingende, hvilket øger presset på voksen- og efteruddannelse til at dække manglen på faglærte.
• Aftalen “Klar til Fremtiden IV” prioriterer VET’s grønne omstilling: tre klimahandelsskoler, midler til udstyr og lærerkvalificering samt særligt fokus på grønne kompetencer i fødevarer, landbrug, teknologi, byggeri og transport.

Videregående uddannelser

• Danmark tertiary educational attainment (TEA) rate for 25-34 årige er fortsat med at stige til 51,2 %, og har overhalet EU-gennemsnittet (45 %). Her er markante forskel i køn. 59,1 % af kvinder i alderen 25-34 år har en universitetsgrad, for mænd i samme aldersgruppe er tallet 43,7 %.
• Danmark har en relativt høj andel STEM-studerende på kandidat/ph.d.-niveau, men ligger under EU-gennemsnittet på samlet STEM-andel i tertiær uddannelse.

Voksnes kompetencer og læring

• Danmark er blandt EU’s absolutte topperformere i deltagelse i voksenuddannelse. Her har 47,1 % voksne deltaget i læringsaktiviteter det seneste år, mod 39,5 % i EU. Deltagelsen ligger dog under Danmarks eget 2030-mål på 60 % og er stærkt socialt skævt. 61,5 % af højtuddannede deltager i voksenuddannelse mod 25,3 % blandt lavt uddannede.
• Desuden er deltagelsen større i byerne mod på landet.
• PIAAC 2023 viser at Danmark, i selskab med Finland, er blandt få EU-lande, der har formået at forbedre voksnes læse- og matematikfærdigheder det sidste årti.