Nye resultater fra Eurobarometret viser en fortsat stor tillid til EU blandt danskerne, hvor et flertal mener at EU-samarbejdet er en fordel for Danmark. Derudover er danskerne også nogle af de bedst informerede om EU. Ifølge Eurobarometeret er Danmark det mest tilfredse land når det kommer til værdien af eget demokrati.
09. januar 2026
Initialer: DSO
Links til at navigere rundt i Eurobarometeret:
Eurobarometrets tendenser
Eurobarometret, er en undersøgelse offentliggjort i november 2025, hvor landeresultater for Danmark, er baseret på 1006 interviews, ud af de 26.445 interviews, der udgør hele undersøgelsen. Danskerne har en generel optimistisk tilgang til hvad fremtiden for EU bringer. Hele 77 % siger de er optimistiske, et tal der dog er faldet med 8 procentpoint siden sidste undersøgelse blev foretaget i foråret 2025. Tallet er stadig højt i forhold til EU-gennemsnittet på 59 %.
En markant forskel fra den generelle tendens i EU er måden hvorpå danskerne gerne vil prioritere EU’s budget. Som nedenstående tabel viser, er ’Education, training, youth, culture and media’, den anden højeste prioritet for EU’s 27 medlemslande, eftersom ’security and defence’ er faldet 8 procentpoint til 35 %. Her afviger Danmark markant hvor ’security and defence’ tager førstepladsen med 57 %. Førstepladsen for EU-27 er ’employment, social affairs and public health’ med 42 %. I Danmark er anden prioriteten ’Klima og miljøbeskyttelse’, som 56 % mener skulle prioriteres i EU’s budget.
I EU mener 74 % at når man ser på alt hvad EU er og gør, bidrager EU positivt til deres respektive lande. Dette er et historisk resultat, eftersom spørgsmålet aldrig har haft så positiv tilbagemelding siden 1983 hvor spørgsmålet blev stillet for første gang. Tabellerne vist nedenfor kan findes hhv. på Eurobarometerets hovedside, og i den nationale rapport for Danmark, og viser Danmark og EU’s budgetprioriteringer.
