EU’s undervisningsministre tager endnu et skridt mod et fælleseuropæisk eksamensbevis
Den 12. maj vedtog EU’s undervisningsministre to centrale dokumenter, der markerer næste skridt i udviklingen af et fælleseuropæisk eksamensbevis. DLI-kontoret kigger nærmere på det videre forløb
14. maj 2025
Initialer: NLS
Den 12. maj vedtog EU’s undervisningsministre to centrale dokumenter, der markerer næste skridt i udviklingen af et fælleseuropæisk eksamensbevis. Det drejer sig om en rådsresolution om 'a joint European degree label and the next steps towards a possible joint European degree' samt en rådsanbefaling om 'a European quality assurance and recognition system in higher education'.
Initiativet skal understøtte samarbejdet om fælles uddannelser mellem universiteter i EU og fremme kvalitet, mobilitet og synlighed i europæisk videregående uddannelse.
Gradsetikette med fælles kriterier
Den såkaldte europæiske ’degree label’ er en frivillig mærkningsordning for fælles uddannelser, der udbydes i samarbejde mellem universiteter i mindst to EU-medlemslande. Denne ’degree label’ tildeles på baggrund af et sæt fælles kriterier, herunder krav til programstruktur, mobilitet, kvalitetssikring, samt inddragelse af europæiske værdier og fælles standarder for læringsudbytte.
Ordningen bygger videre på eksisterende redskaber som Bologna-processen, European Standards and Guidelines (ESG), European Credit Transfer System (ECTS) og den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles uddannelser (European Approach).
Tidsplan og implementering
Ifølge resolutionen sker udviklingen i tre faser:
- 2025–2026: Forberedelse af udrulning. Et policy lab skal udvikle rammer for ’degree label’, herunder procedurer, kriterieafklaring og visuel identitet.
- 2026–2028: Implementering, monitorering og evaluering af ’degree label’ samt en forundersøgelse om en eventuel fælles europæisk grad.
- 2029: Rådet vil, på baggrund af evaluering og forundersøgelsen, beslutte, om der skal tages skridt mod indførelse af en egentlig fælleseuropæisk grad.
Kommissionen er ansvarlig for at understøtte processen teknisk og organisatorisk, herunder via Erasmus+ og det planlagte policy lab.
Reaktioner og nuancer
Kommissionens næstformand Roxana Minzatu kalder det, i et opslag på LinkedIn, starten på et nyt kapitel og peger samtidig på, hvilke mål Europa-Kommissionen forventer, at et fælleseuropæisk eksamensbevis kan bidrage til at opfylde for studerende, arbejdsgivere, universiteter og medlemsstater.
Der er dog også divergerende holdninger blandt medlemslandene. Estland har udtrykt ønske om, at processen forbliver åben og uden forudbestemte konklusioner, mens Ungarn lægger vægt på, at alle universiteter skal kunne deltage i etiketteordningen og at det ikke ender med udelukkende at være for elite-universiteter.
Erasmus Student Network bakker op om etiketten som et første skridt, men advarer mod, at mærkningen i sig selv ikke løser eksisterende administrative og juridiske barrierer for mobilitet og fælles uddannelser. Netværket fremhæver behovet for fortsatte reformer og et studentercentreret fokus.
Videre forløb
Etiketten er frivillig og bygger på ikke-bindende kriterier. Udrulningen skal følges op af løbende evaluering, herunder om etiketten bidrager til at fremme transnationalt uddannelsessamarbejde og kvalitetssikring. Først i 2029 forventes det, at Rådet eventuelt træffer beslutning om en egentlig europæisk grad.
