03. marts 2026
Initialer: DSO
Konkrete ændringer i den digitale lovgivning
Den Digitale Omnibus blev fremsat af Kommissionen i november 2025, og bliver nu behandlet i Parlamentet, herunder i kultur- og uddannelsesudvalget. På det ekstraordinære møde blev en række punkter problematiseret:
- Transparens og ansvarlighed
Flere medlemmer udtrykte bekymring for, at lempelser i registreringskrav for virksomheder kan reducere EU’s indsigt i AI-systemer, der anvendes i uddannelsessektoren og kulturinstitutioner, og dermed svække transparensen og muligheden for at holde virksomheder ansvarlige for AI-praksis.
- Datasikkerhed for børn og unge
Da AI-løsninger i stigende grad integreres i læringsplatforme og pædagogiske værktøjer, blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt ændringer i databrug kan påvirke beskyttelsen af mindreårige og studerende. Vigtigheden af at opprioritere AI literacy bliver også kædet sammen med datasikkerhed.
Her udtaler CULT-medlem Manuela Ripa (19:12:42-19:12:52)
“We have to ensure the protection of minors and make sure that fake AI generated content should be well distinguished from real content”
- Ophavsrettigheder
Derudover mente flere medlemmer at problemstillingen om ophavsret i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens i produktionen af undervisningsmaterialer muligvis bliver udvandet med de foreslåede ‘forenklinger’ af lovgivningen.
Kultur- og uddannelsesudvalgsmøde d. 24. februar
På udvalgsmødet blev en række vigtige emner relateret til AI taget op af udvalget.
- Udveksling med kommissær for Digitalisering og Teknologi Henna Virkkunen
Ved en udveksling med Henna Virkkunen blev især Apply AI strategier diskuteret, samt hvordan AI påvirker de kulturelle og kreative sektorer. Se udvekslingen her
- Struktureret dialog med kommissær Glenn Micallef
Dialogen fokuserede bl.a. på en ny plan om Cyberbullying, og hvordan denne vil blive implementeret i praksis. Dialogen handlede især om at unge i højere grad skal have indflydelse på de politiske dagsordener, der er relevante for dem.
Læs mere om Cyberbullying i DLI Aktuelt her
Se dialogen her
Nyttige links:
- Dagsorden for udvalgsmødet kan findes her.
- Udtalelse fra udvalget kan findes her.
- Kommissionens Digitale Omnibus-forslag kan læses her.
- Streaming af udvalgets møde kan findes her.
- European Data Protection Board og European Data Protection Supervisors fælles udtalelse kan findes her.
(Datatilsynets artikel om udtalelsen kan findes her.)
- FH-artikel vedrørende Digital Omnibus kan læses her.