20. januar 2026
Initialer: DSO

Rapporten undersøger en række donorer, herunder DANIDA, LEGO, EU og Verdensbanken, og deres tilgang til kompensation af lærere i krise- og længerevarende kriser. Rapporten undersøger også forslaget om en global fond for lærerkompensation, som blev foreslået af FN High-Level Panel on the Teaching Profession (forslag 54 – se også forslag 12). Rapporten når frem til 4 hovedkonklusioner: 1) manglende vilje til at finansiere løbende omkostninger, 2) fragmenterede og inkonsekvente betalingspraksisser 3) systemiske og logistiske barrierer og 4) reformmuligheder – samt 4 anbefalinger: 1) Forbedre koordineringspraksis, 2) harmonisere lærerlønninger, 3) investere i systemer og 4) prioritere at lytte til lærerne.

Ifølge UNHCR spiller lærere en afgørende rolle hvad angår børns læring, men også for deres psykosociale trivsel samt i forbindelse med sammenhængskraften i lokalsamfundet i fordrivelsessituationer og kriser. EI’s rapport blev offentliggjort i forbindelse med Global Refugee Forum Progress Review 2025. Ved forummets sidearrangement ‘Multi-year financing for Refugee Education: A Shared Responsibility to Secure Sustainable Futures’ udtalte EI’s Sonia Grigt sig om den komplekse virkelighed lærere befinder sig i:  “Access to a qualified and well-supported teacher can make the difference between hope for a better future and lifelong destitution and deprivation.”

 Yderligere kilder: