Education at a Glance 2025

26. september 2025
Initialer: DSO

Rapportens overordnede fokus
Rapporten Education at a Glance 2025 er inddelt i fire sektioner:

• Part A – Resultater fra uddannelsesinstitutioner og læringsudbytte
• Part B – Adgang til uddannelse, deltagelse og udvikling
• Part C – Finansielle ressourcer og investeringer
• Part D – Lærere, undervisningsmiljøer og organisationer

Education at a Glance 2025 har fokus på videregående uddannelser, viser sig blandt andet i fremhævelsen af følgende hovedpointer:

• En generel stagnering af færdigheder (bliver forklaret på baggrund af COVID-19-pandemien)
• Stor forskel på voksne indvandreres færdigheder, afhængig af det pågældende lands fokus på inklusion og adgang til videreuddannelse
• Kønsforskellene er stadig markante, særligt for tertiær uddannelse og i STEM-fag. Kvinders beskæftigelsesgrad er stadig mindre end mænds men bliver udlignet med højere uddannelse.

Danmark’s landerapport i EAG 2025
Danmarks landerapport er udarbejdet i samarbejde med børne- og undervisningsministeriet, der indberetter tallene på baggrund af data fra primært Danmarks Statistik (DST), uddannelses- og forskningsministeriet og børne- og undervisningsministeriet. Den viser at knap 10 % af lærerne fratræder årligt. Derudover er andelen af ikke-uddannede lærere et af de højeste med 18 % på ’primary level’ (1.-6. klasse) (rapportens figur D8.2.).

Mange bliver stadig ikke færdige med UNI selv med ekstra tid
Figuren viser andele af nye bachelorstuderende, der gennemfører på normeret tid (mørke prik), udskyder med ét ekstra år (mellemgrå prik) og udskyder med tre ekstra år (lys). Landene er rangeret efter andelen, der gennemfører i den normerede tid. OECD-gennemsnittet viser at kun 43 % af bachelorstuderende gennemfører til tiden, her er Danmark placeret i det øvre midterfelt på omkring 50 % der gennemfører til tiden, ca. 68 % med et års forsinkelse og omkring 70 % med 3 års forsinkelse. Det peger på en relativ høj gennemførelseskvotient sammenlignet med andre OECD-lande, hvor Danmark er placeret tæt på de nordiske naboer Finland og Norge.    

Kommentar fra EI – lærermangel, mobilitet og lighed
EI’s læsning af rapporten fremhæver især tre akser:

1. Adgang/lighed
2. Læreres arbejdsvilkår og rekruttering/fastholdelse
3. Erhvervs- og videregående uddannelser som bærende for konkurrencedygtighed og social mobilitet.

Derudover pointerer EI den kritiske ulighed i den høje forskel i adgang til uddannelse, der er en direkte konsekvens af den stigende ulighed i social mobilitet. Personer med en videregående uddannelse tjener i gennemsnit 54 % mere end personer med en gymnasial uddannelse (s. 17). EI fremhæver også det store problem i lærermangelen, særligt i Danmark, Estland og England, hvor 10 % af alle lærere årligt siger op, og de store ressourcer ansættelsen af nye medarbejdere kræver.

Kommentar fra TUAC – Fokus på investeringer 
Veronika Nilsson, TUAC’s Generalsekretær, opsummerede TUAC’s generelle holdning til rapportens resultater:

“Governments cannot expect education systems to deliver quality outcomes and address inequality while cutting investment and overloading teachers. We need increased funding, protected working conditions, and genuine support for learners.”

TUAC’s generelle bekymringer baserer sig på følgende punkter:

• Geninvestér i uddannelse: Uddannelsens andel af de samlede offentlige udgifter er faldet fra 10,9 % til 10,1 % (2015–2022) – TUAC advarer om, at finanspolitiske stramninger undergraver lighed og kvalitet.
• Lærermangels krise: Gennemsnitlig afgang 6,5 % (2022/23) på tværs af 19 lande; >10 % i Danmark, Estland og England. Sekundærtrinnet er hårdest ramt hvilket kan ses i stigende brug af ikke-fuldt kvalificerede lærere og midlertidige løsninger som vikarer.
• Aldrende lærerarbejdsstyrke: Andelen af 50+ årige blandt lærere i sekundærtrinnet er øget fra 36 % til 38 % på et årti – øger rekrutteringspresset.