Ursula von der Leyen præsenterede d. 17. september hvordan hun forestiller sig at kommissærkabalen skal lægges.
Overført fra "Nyhedsoversigten: September 2024"
Initialer: NFB
Ursula von der Leyen præsenterede d. 17. september hvordan hun forestiller sig at kommissærkabalen skal lægges. Uddannelsesområdet bliver primært dækket ind af Roxana Mînzatu (Rumænien), der er blevet udpeget som vicepræsident og kommissær for People, Skills and Preparedness, det fremgår af pressemeddelelsen at hun udover skills også har ”education and culture, quality jobs and social rights”. Uddannelse er således rykket længere op i hierarkiet i Kommissionen, men må på den anden side dele fokus med en lang række andre traditionelle politikområder, herunder beskæftigelse. Det kan på den ene side give uddannelse en prominent rolle der skal mainstreames ind på flere politikområder. På den anden side kan den uddannelsesfaglige tilgang risikere at måtte vige for andre perspektiver og prioriteter. Mînzatu får dog blandt meget andet til opgave at udvikle en EU Teachers Agenda der skal bidrage til at fremme arbejdsvilkår, uddannelses- og karrieremuligheder for lærere. Det kan man læse på de sidste af det otte sider lange mission letter til Mînzatu.
Ekaterina Zaharieve (Bulgarien), har fået ansvaret for Startups, Research og Innovation, at research og innovation har fået deres eget område kan være et tegn på en opprioritering, tilføjelsen af startups, kan dog også pege i retning af at Europa-Kommissionen, ser research være tættere forbundet med erhvervslivet end uddannelsessektoren.
Glenn Micallef (Malta) har fået den sidste del af den nuværende uddannelseskommissærs portofolio, Youth, Culture and Sport, samt ansvaret for Intergenerational Fairness, her er et at målene bl.a. at modkæmpe splittelsen af samfundet via uddannelse. Finlands tidligere uddannelsesminister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Henna Virkkunen, bliver kommissær for Tech Sovereignty, Security and Democracy.
Ursula von der Leyen løftede allerede d. 18. juli sløret for hendes tanker, med hendes arbejdsprogram for de kommende fem år. Her er der lagt op til at give flere penge til forskning. Det mødes generelt med ros, dog frygter de danske universiteter og forskernes fagforening DM, at den danske regering vil fortsætte deres praksis med, at der for hver hjemtaget krone fra EU’s forskningsbudget, modregnes en krone fra det danske forskningsbudget.
I von der Leyens arbejdsprogram for den kommende kommissionsperiode er der, udover flere forskningsmidler, lagt op til flere uddannelsespolitiske initiativer.