Stor forskel i modtagelse og præsentation af de nedslående PISA-resultater

Overført fra "Nyhedsoversigt december 2023"
Initialer: NFB

PISA-resultaterne generelt

Resultaterne fra PISA 2022 blev offentliggjort d. 5. december og præsenteret ved pressekonferencer i forskellige OECD-lande samt af OECD selv. De ansvarlige for OECD-præsentationen var generealsekretær for OECD, Mathias Cormann, og OECDs direktør for uddannelse og færdigheder, Andreas Schleicher. Schleicher fokuserede især på betydningen af digitalisering. En gennemgående tendens var, at mere digitaliserede skolesystemer kom bedre igennem corona-nedlukningerne end mindre digitaliserede skolesystemer. Han fremhævede også, hvordan et forbud mod mobiltelefoner viste sig at være mest effektivt mod distraktioner og angst forårsaget af mobiltelefoner (figur II.5.10). 
Education International har analyseret sig frem til, at de lande der har investeret i deres uddannelsessystemer ved f.eks. at sikre uddannede lærere, har klaret sig bedre end dem, der ikke har gjort det.

Den generelle tendens i Norden var en tilbagegang i matematik- og læsefærdigheder, men modtagelsen af resultaterne har varieret. Dette skyldes primært forskellene i de politiske landskaber og de nuværende uddannelsessystemer.

Danmark

I Danmark blev resultaterne præsenteret af børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye på en pressekonference.
Tesfaye fokuserede på, hvordan PISA-resultaterne passede sammen med regeringens skoleudspil. Derfor blev der talt om, hvordan den store digitalisering af det danske skolevæsen ikke automatisk er positivt, hvordan de lange skoledage ikke skaber dygtigere elever, og hvordan centraliseringen af skolen, f.eks. ved hjælp af detaljerede læringsmål, ikke har været en succes.
DLFs formand Gordon Ørskov Madsen tilsluttede sig og påpegede, at intentionerne fra Tesfaye og regeringen også kræver nødvendige investeringer i skolen.

Finland 

Resultaterne for Finland blev, ligesom i Danmark, brugt af regeringen til at argumentere for behovet for en ændring af grundskolen. Den finske uddannelsesminister lægger op til flere undervisningstimer i den finske grundskole, hvilket allerede var foreslået i deres regeringsudspil. En modsat tendens end den vi ser i Danmark.
Den finske lærerorganisation OAJ udsendte en pressemeddelelse, hvor de, ligesom formanden for DLF, påpegede behovet for investeringer i grundskolen. Der blev også lagt vægt på de betydelige kvalitetsforskelle mellem skolerne, et problem, der ikke ses i Danmark. Og et behov for reel politisk handling ift. det stigende antal børn med særlige behov.

Sverige 

Den svenske regering lægger op til en større centralisering af det svenske skolesystem samt en tidligere indsats i forhold til matematik- og læsefærdigheder. Ligesom Finland forsøger Sverige også at vende udviklingen med andre midler end Danmark.
Formanden for den svenske lærerforening, Åsa Fahlén, er bekymret over resultaterne og forudsiger, at de vil blive endnu værre i de kommende PISA-undersøgelser. Hun havde ellers håbet, at Sverige ville klare sig bedre end de andre nordiske lande, da skolerne i Sverige ikke lukkede ned under pandemien. Fahlén peger på taxametersystemet i de svenske skoler som en af de større udfordringer samt det voksende skel mellem elever fra forskellige socioøkonomiske baggrunde.

Norge 

Den nyindsatte kundskabsminister i Norge, Kari Nessa Nordtun, har som resultat af de skuffende PISA-, PIRLS- og ICCS-resultater indkaldt alle skolens parter til et møde for at diskutere mulige løsninger. Nordtuns skoleudspil ligner meget det danske; hun vil styrke elevernes lyst til at lære og gå i skole, bl.a. ved at sænke skærmforbruget og øge mængden af praktiske fag.
Det norske lærerforbund er enige med ministeren om, at der skal ændres politisk kurs, og de ser også et større fokus på de praktiske fag som en af løsningerne til at vende kurven for stigende skoletræthed. Derudover påpeger de, ligesom formanden for DLF, vigtigheden af, at det er uddannede lærere, som står for undervisningen.