Forskningsnedskæringer i USA: Konsekvenser for USA, EU & Danmark

1. april 2025
Initialer: DSO

Under Trump-administrationen er der varslet omfattende nedskæringer i den offentlige forskningsfinansiering i USA, ledsaget af en politisk indgriben i forskningens uafhængighed. Dertil kommer en omfattende omstrukturering af uddannelsessystemet i USA. Her signalerer Det Hvide Hus, deres intention om at udlicitere the U.S. Departement of Education til de amerikanske stater. I både Nordiska Lärarorganisationers Samråd og EI bliver udviklingen set på med stor alvor, som det fremgår af brevet til de amerikanske lærerorganisationer NEA og AFT, samt EI’s resolution om demokrati og fagforeningsrettigheder i USA. I denne AKTUELT, bliver konsekvenserne anskuet med europæiske og danske briller.   

Den amerikanske kontekst
Det amerikanske forsknings- og uddannelsesmiljø har i den senere tid oplevet massive nedskæringer. Mere end 1900 medlemmer af National Academies of Sciences, Engineering and Medicine, fra det amerikanske forskningsmiljø sendte et ’SOS-Brev’ til den amerikanske befolkning, for at advare om konsekvenserne ved de massive nedskæringer. Flere frygter at Trump-administrationen forsøger at privatisere institutioner, særligt i sundhedssektoren hvor Robert F Kennedy Jr. annoncerede målet om at skære 10.000 arbejdspladser i departementet for ’Health and Human Services’ (HHS), der råder over store agenturer såsom ’Centers for Disease Control and Prevention’ (CDC) og ’Food and Drug Administration’ (FDA). Ifølge National Academies er konsekvenserne b.la. at forskere bliver fyret, den offentlige adgang til data bliver minimeret og forskere opfordres til at forlade deres forskning på baggrund af ideologiske principper. Donald Trump har samtidig leveret på sit løfte om at ’fikse’ uddannelsessektoren (Education Department), som han har beskrevet som værende infiltreret af ”radikale, woke, marxister”. Her vil især udsatte elever blive ramt, da den føderale støtte blandt andet støtter hjemløses børns skolegang i McKinney-Vento programmet, samt børn med handicap og særlige behov. Administrationen advokerer for at en decentralisering vil medføre bedre uddannelsesmæssige resultater.   

Forskernedskæringer i USA
En undersøgelse i mediet Nature, viser at op imod 75% af de adspurgte forskere overvejer at forlade USA til fordel for Canada eller Europa. Dette er især grundet store nedskæringer på universiteterne på baggrund af ideologiske incitamenter, der vil skabe færre jobs til forskere og forskningsprojekter generelt. Undervisningsministeriet sendte d. 10 marts et brev til 60 universiteter over hele USA med advarslen om potentielle nedskæringer på baggrund af bland andet påstået antisemitisk opførsel på campus. På nuværende tidspunkt er Columbia University ramt af nedskæringer på $400 millioner, University of Pennsylvania på $175 millioner, Cornell University på $1 milliard og Northwestern University på $790 millioner. Forskernedskæringerne bliver konkret påvirket af Det Hvide Hus, der d. 20 januar fremlagde en plan for at ’reetablere ytringsfrihed, og stoppe federalcensur’. Dette betyder at USA’s National Science Foundation (NSF), i samarbejde med Det Hvide Hus, vil nedkæmpe ’misinformation, disinformation og malinformation i forbindelse med at forbedre USA’s ytringsfrihed.     

Europas mulige ’brain-gain’
De varslede nedskæringer og politiske indgreb i USA’s forskningsverden vækker frygt for et omfattende amerikansk ’Brain-Drain’. Tidsskriftet Nature fremhæver, at USA traditionelt har været en magnet for globale forskningstalenter, men at “landets egne tiltag risikerer at bremse eller helt vende denne trend”. I Deadline fra 8. april 2025, omhandlende Trumps kamp mod universiteterne, blev Eric Berton, rektor for det franske Aix-Marseille Université, interviewet på baggrund af hans beslutning om at åbne dørene for sine amerikanske kolleger. Denne form for ’akademisk asyl’ er allerede blevet benyttet af hele 300 forskere fra USA, der nu forhandler kontrakter i Frankrig. Dette kommer i en lang række af europæiske tiltag, der bliver beskrevet i Politico som et ’Intellectual Gold Rush’.

Dette forsvar af europæiske akademiske værdier er blevet til et fælles brev fra tretten europæiske forskningsministre til kommissæren for Startups, Research and Innovation, Ekaterina Zaharieva, som svarer på opfordringen ved at allokere flere midler til pilot projektet ’Choose Europe’. I brevet opfordres der til at EU “griber momentet”:   

"In order to seize this historical moment, the European Union needs to show an act of solidarity and an attractivity boom to welcoming brilliant talents from abroad who might suffer from research interference and ill-motivated and brutal funding cuts."  

I forlængelse heraf planlægger European Research Council (ERC) at fordoble det beløb, som forskere kan få i støtte, når de flytter deres projekt til Europa – op til €2 mio. i ekstra tilskud per bevilling.
Dette skal gøre det endnu mere attraktivt for førende forskere at vælge europæiske institutioner frem for amerikanske.

Den Danske tilgang
Forskerbevægelsen, som i en kronik i Politiken fra 2. april 2025, beskriver en voksende kultur i USA, hvor forskere og studerende oplever frygt, der fører til selvcensur og begrænsninger, forslår en igangsættelse af sikringen af forskningsdata og tidsserier, opbygget gennem årtier. Dette arbejde har Norges forsknings- og højere uddannelsesminiser, Sigrun Aasland allerede sat i gang, på baggrund af et krisemøde efter de amerikanske nedskæringer på forskning. Denne proces har indtil videre budt på møder mellem de nordiske forskningsministre, hvor Christian Egelund (M) b.la. udtaler: 

"Vi må insistere på nogle fundamentale værdier. Først og fremmest akademisk frihed og fri forskning uden politisk indblanding. Det er enormt vigtigt, så det gør vi os store bestræbelser på at sikre"

Forskningsinfrastrukturen er ifølge forskerbevægelsen, truet og derfor forslås etableringen af en særlig databeskyttelsesenhed under Horizon Europe. Københavns Universitets rektor, David Dreyer Lassen, sætter desuden fokus på truslen mod de danske forskningsmiljøer i sin leder på KU-Net. Han mener at forskningsprojekter kan miste deres økonomiske grundlag helt eller delvist.

Attraktivt dansk forskningsmiljø
Danske universiteter oplever allerede en stigning i interessen fra amerikanske forskere, hvor b.la. Syddansk Universitet har samtaler med op til flere amerikanske ansøgere, der mener deres job bliver nedlagt i USA. Danske politikere er generelt positive overfor en mulig forskerflugt til Danmark. Både Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti (K) og Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister fra Moderaterne byder amerikanske forskere velkommen, og påpeger det attraktive danske forskningsmiljø. Både Syddansk Universitet og CBS er ifølge Børsen i gang med at skaffe flere midler til at imødekomme efterspørgslen på jobs, dette bliver understreget af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), som understreger vigtigheden af tiltrækningen af internationale forskertalenter til Danmark.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet har Danmark en i forvejen stærk position i Europa og har igennem Horizon Europe haft et rekordhøjt antal ansøgere fra europæiske forskningstalenter.