Overført fra "Nyhedsoversigten: September 2024"
Initialer: NFB

CULT-udvalget sammensætning

I Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg (CULT) har der været kamp om formandsposten. Det euroskeptiske PfE forsøgte at vinde formandsposten, men en fælles proeuropæisk alliance bag den tyske skolelærer fra Hamborg Nela Riehl, fra det paneuropæiske parti VOLT og medlem af De Grønne/EFA i Europa-Parlamentet, endte med at vinde posten. Magtkampen giver dog en indikation af at PfE ønske om at påvirke EU’s kulturpolitik.

Der er i CULT i denne periode kun fast repræsentation af tolv EU-lande (Italien, Frankrig, Grækenland, Spanien, Ungarn, Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Slovenien, Polen, Østrig og Tyskland). Det har resulteret i en geografisk skæv repræsentation. Der er især en mangel på medlemmer fra Nord- og Vesteuropa, hvor Tyskland er det eneste land der har faste medlemmer. Fordelingen resulterer i at Parlamentets Kulturudvalg er repræsenteret af meget få kulturer.

Danskere i Europa-Parlamentets udvalg

I ITRE – Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi - er Danmark repræsenteret af Sigrid Friis (Radikal Venstre), Niels Fuglsang (Socialdemokratiet), Niels Flemming Hansen (Konservative) og Morten Løkkegaard (Venstre). Per Clausen (Enhedslisten) og Kira Marie Peter-Hansen (Socialistisk Folkeparti) er valgt som stedfortrædere i udvalget. DLI’s fokus på ITRE er taknologi, kunstig intelligens og forskning, en hurtig gennemgang af interviews og SoMe-opslag (f.eks. Morten Løkkegaard, Niels Fuglsang eller Flere spidskandidater drømmer om et særligt sæde i Europa-Parlamentet) tegner et billede af at forskningspolitikken ikke er det der trækker for medlemmerne af det der, oftest bliver omtalt som industriudvalget, EU’s forskningspolitik har, ikke mindst med de mange midler i Horizon-programmet væsentlig betydning for medlemsstaternes forskningssektor. DLI-kontoret har udarbejdet en oversigt over EU-initiativer om videregående uddannelse, her er fokus på uddannelsesdelen, men berører også EU’s initiativer der skal fremme europæisk forskning

I EMPL – Udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender - er Danmark repræsenteret af Marianne Vind (Socialdemokratiet), Villy Søvndal (Socialistisk Folkeparti) og Per Clausen (Enhedslisten). Henrik Dahl (Liberal Alliance) og Anders Vistisen (Dansk Folkeparti) er valgt som stedfortrædere. Udvalgets forperson er Finlands tidligere uddannelsesminister, og stemmesluger ved valget, Li Andersson, i et interview med Euronews fremhæver hun at AI på arbejdspladsen og social dialog er de emner hun ser EMPL arbejde særligt med i den kommende periode. DLI-kontoret følger begge disse dagsordener tæt, og har i den forbindelse udarbejdet et overblik over International lovgivning om AI. Li Andersson er ikke den eneste tidligere finske uddannelsesminister i Europa-Parlamentet, hendes efterfølger Anna-Maja Henriksson blev også valgt ind. Bliver Virkkunen godkendt som kommissær, er der altså tre tidligere undervisningsministre i Parlamentet og Kommissionen fra Finland.