Ny finansiel ramme for Erasmus+ og Horizon Europe
Den 16. juli 2025 præsenterede Europa-Kommissionen sit udkast til den næste flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2028-2034. Forslaget, der har et samlet budget på 2 billioner euro, skal understøtte langsigtede investeringer i blandt andet sikkerhed, strategisk uafhængighed, økonomi og konkurrenceevne. I rammen indgår både Horizon Europe (FP10) og Erasmus+, som fortsat skal være centrale redskaber til at styrke forskning, innovation og uddannelse på tværs af medlemslandene.